24-07-2022

Stop med at være selvfed

En sagde til mig for nogle uger siden: "Ja man får pludseligt et andet syn på tykke mennesker, når man har tabt sig"
Altså hvad? Hvorfor skulle man få det? Man har vel ikke glemt hvor man selv lige kommer fra?
Hvorfor skulle jeg pludseligt gå hen og blive selvfed, bare fordi jeg lige er inde i en god stime? Jeg er da i den grad bevidst om, at et skridt den forkerte vej, så kan jeg være tilbage til udgangspunktet. Jeg da i den grad bevidst om, at dette her bliver et livslangt fokus. Dermed ikke sagt at det ikke er et dejligt fokus, jeg siger bare det ikke nødvendigvis stopper, fordi man har nået sit mål. 

Jow jeg har da mødt en del selvfede mennesker efter de har tabt sig eller for den sags skyld er stoppet med at ryge. Jeg har selv en mor der er ret selvfed, fordi hun evnede at tage en kold tyrker, da hun stoppede med at ryge. Det hun blot lige glemmer er, at hun var uliderlig at være sammen med i månederne efter. 
Nu vil hun også tabe sig, hvortil jeg undrer mig over hendes manglende evne her på en kold tyrker? Men nååå nej så er det pludseligt noget andet. 
Nej det er det faktisk ikke. Men det er efter min mening blot vigtigt at være ydmyg overfor opgaven. At respekterer, at vi ikke alle kan være på samme rejse på samme måde. At det ikke for alle falder nemt og ligetil at ændre sit mindset. At det der virker for mig ikke nødvendigvis virker for dig. Og nogen ting tager mere tid for mig end det gør for dig.

Jeg har prøvet at løfte 25 kg i dødvægt - altså det jeg har tabt mig. Og det kunne jeg næsten ikke. DET tænker jeg på, når jeg ser en person, som har besværet gang grundet vægten, at det var derfor man skulle gøre noget ved det. For kroppen er max. belastet og det oplever man først EFTER man har smidt kiloerne og prøver at løfte dem igen. DER mærker man forskellen.
Jeg har en far der er svær hjertesyg og hans hjerte er max under pres hver dag.
DET tænker jeg også på, når jeg ser en har besværet vejrtrækning grundet vægten. For selvom min far er midt i 70'erne, så er de jeg ser det ikke. Så her tænker jeg, hvor livsforlængende det ville være at smide de ekstra kiloer og måske undgå hjerteproblematikker tidligt i sin alderdom. Et vægttab handler for mig om at få et sundere og gladere liv. Sund indvendigt som udvendigt. For fungerer det ene ikke optimalt, gør det andet hellere ikke. 

Jeg er godt klar over at samfundet har et syn på tykke mennesker, at man bliver kigget ned på hvis man er tyk. Men det er jo noget pis. Ingen kender forhistorien, for ingen spørger.
Men stop med at være selvfed bare fordi du er blevet ny-tynd, bare fordi du har evnet at knække koden. Stop med at glemme dit bagland, for du er forevigt i risikogruppen for at returnerer dertil og hvordan lyder piben så?
Vær istedet en person der motiverer, støtter og bakker en anden op i sin ikke-startede proces. Giv gode råd hvis det ønskes, vejled hvis det ønskes. Men lad være med at spille martyr, for det er da ganske udklædeligt af dig.

Kærligst
Ellinora Avianna