14-07-2022

25kg lettere

25kg er mange kiloer. 
Men ikke desto mindre er det hvad jeg nu har tabt mig.

Det har egentligt aldrig været hensigten at tallet skulle have al den fokus i min proces, men det er svært at undgå når forandringen er så synlig. Det er jo blot et tal og 5-10kg kan have lige så stor effekt og betydning som 25kg, det må aldrig glemmes.
Det skal hellere ikke lyde som om jeg ikke er glad eller tilfreds med mit vægttab, at jeg ikke anerkender mig selv for præstationen. For det gør jeg!
Men jeg er mest optaget af processen på min rejse, hvad den har gjort ved mig. 

Det jeg hæfter mig allermest ved er min egenopfattelse, mit eget selvbillede.
Jeg har ofte undret mig over at andre der har været igennem en lignede proces, kunne stå efterfølgende og synes de stadig var for tykke. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har tænkt mit.
Men det må jeg virkelig æde i mig. For sådan har jeg det selv lidt nu. 
Den anden dag, da jeg kiggede på nye træningsbluser, startede jeg i min tidligere størrelse, for de andre så da al for små ud. Men da jeg prøvede dem, måtte jeg jo erkende at de sad A H til. 
Det kan stadig komme bag på mig, at det tøj der nu ligger i mit klædeskab, rent faktisk er noget jeg kan have på uden det sidder stramt. Jeg tjekker stadig om der ikke er gået en knap eller en syning. Det virker jo helt grotesk at jeg ikke selv kan fatte at 25kg rent faktisk kan mærkes. 
Men det giver også et godt indblik i, hvor svært og kompleks det kan være at tabe sig. 
Det handler på ingen måder om bare at tage sig sammen. Næh det handler om at knække koden, at finde ud af hvordan hamsterhjulet stoppes. Og det er ikke bare lige til. 

Reelt set er jeg nu kun 4,8kg fra mit delmål med en stabilvægt på 80kg. Og stabiliteten er jo noget man skal arbejde med at holde efterfølgende. 
Men jeg vil ................. og skal længere ned, idet jeg har fundet mig et nyt mål. Nemlig at deltage i Thor Beach Race - en halv ironman. 
Ork jeg har fået mange sjove kommentar efter den udmeldelse. 
De flester har taget det med tumps up, men der er nogen, altid nogen der gør et forsøg på at slukke drømmen. For de udtaler sig udelukkende ud fra egen optik.
Jeg ved ikke hvad der er sket med mig, om det er alderen. Men jo mere folk undres over mig, udsender negative vipes, jo mere drivkraft giver de mig. Det er som om det forstærke troen på at jeg lykkedes.
Jeg har altid været meget reflekterende, eller det er noget jeg er blevet bevist om at jeg er. Og det har ikke ændret sig med alderen. Så når folk udtaler sig undrene eller negativt, så hører jeg det godt, men transformatoren går ligesom i gang med at sorterer ret hurtigt. Al det der ikke kan bruges ryger i komposten, det nedbrydes og vupti så har jeg pludseligt bæredygtigt energi. En energi som jeg kan gå rigtigt langt på. 
Mon ikke det bare hedder at blive voksen?

Men hvorfor så tilmelde mig et sådan race?
Fordi mit vægttab har gjort mig flyvende, det har lettet mit anker. Jeg har fået mod på at teste og udfordre mig selv sådan helt konkurrencemæssigt - noget jeg ALDRIG har dyrket OVERHOVEDET!
Jeg er ikke noget konkurrencemenneske, har aldrig været det. Jeg er en holdspiller og en bagspiller. Jeg er vant til at samle op og tag' med fremad. 
Men det jeg godt kan lide ved mit næste mål er, at det er en enkeltmands præstation. Det er mig og kun mig der kan gennemfører det her. Jeg er ikke afhængige af nogen. Det falder udelukkende tilbage på mig selv. Og det er det jeg synes er fedt!
Det ville være så stort at kunne dygtiggøre mig selv til en sådan præstation, at evne at holde en sådan udholdenhed et helt år endnu. For det er jo egentlig det som er præstationen for mig. Prøve at brænde for noget så meget, at jeg holder fokus på opgaven i 12 mdr. inden det kulminerer. Det synes jeg da i den grad er værd at teste sig selv af i. 
Og skulle det fejle på dagen, er det bare sådan det er. LIge som alt andet. Det er jo ikke verdens undergang og jeg kan også sagtens overleve dem som så vil få ret, der bare vidste det, at det kunne jeg jo sige mig selv. Mit modsvar kan jo kun være, at det da var forsøget værd og for mig vigtigere end slet ikke at prøve.

Så ud over at nyde min præstation indtil nu, så vil jeg også nyde hvad rejsen har lært mig. 
Det er aldrig for sent at prøve. Det er aldrig dumt at blive ved, for en skønne dag så rammer man jackpotten, og jeg kan sige dig det er den fedeste fornemmelse. 
Så giv det et skud mere. 

Kærligst 
Ellinora Avianna