09-05-2022

Jeg erkender min kanthed – det er hvad jeg er.

Det har været 3 helt fantastiske dage, hvor ikke bare solen har skinnet, men hvor jeg har modtaget og er blevet oplyst af mine omgivelser. Og det vigtigste er her, at jeg fanget og registreret det. Hvilket har bevirket at jeg er vågnet op i dag til mit livs AHA-oplevelse, som bliver livsændrende for mig. 

Det hele startede i fredags med en samtale med en jobmentor. Jeg havde muligheden for en gratis snak om hvordan jeg ligesom greb min situation an. Hvordan kan jeg lærer at agerer, som den type jeg er, i en vestjysk virksomhed? Hvordan undgår jeg at miste mig selv i denne proces? Hvordan skal jeg finde mit lykkerus igen?
Jeg tror, at jeg er kommet til det punkt, hvor jeg har spurgt mine omgivelser om nok råd og jeg har derfor i den grad haft brug for en outsider snak. For selvom det er i alles interesse at være mig behjælpelig, har man bare en gang i mellem brug for en snak med en der ikke har følelserne i klemme. Og det fik jeg, helt og aldeles på den gode måde i fredags.
En snak om at det er mit ego der taler, når jeg ikke tror jeg kan passe ind i Vestjylland. At det er mit ego der ikke tror at mine kompetencer kan bruges.
At oplevelsen af lykkeruset i København – roen og letheden i at leve, sagtens kan findes i Vestjylland, men blot i en anden form, da jeg jo også har ændret mig. Jeg er blevet ældre og mere erfaren.
En reminder på at hvem jeg er ikke er det samme som hvad jeg er.
Og at kanthed ikke skal være en kamp, men et varemærke. Et varemærke jeg bærer med stolthed, da det er mig, det er hvad jeg er!

I går sendte en sød veninde mig et klip fra DR Aftenshow, hvor Cecilie Beck udtaler sig om kommentar der gøres om kvinders hår, påklædning, neglelak etc. i forhold til jobsituationer. Selvom Cecilie Beck taler om Helle Thorning Smith, så tillader jeg mig at nikke genkendende til lignede oplevelser. Og jeg kan som Cecilie Beck blive lige så irriteret over det. Kan kun stemme i med, at nu må det stoppe! Det kan da være bedøvende ligegyldigt om man tager en Hawaii-skjorte på til et bestyrelsesmøde i Vestas. Det kan da kun gøre mødet noget mere spændende. Eller om man har udslået hår eller glimmerneglelak. Vi taler her om en kvinde der har haft de vildeste topposter og nej jeg er ikke fan OVERHOVEDET af socialdemokraterne, men jeg er dælme fan af mennesket. Så kig på hvad hun er.

Det sidste budskab kom helt uventet i en film jeg så sent i går aftes.
”Hver dag får du en ny chance for at gøre lige hvad du vil - være lige den du ønsker. Det eneste der hindre dig er dig selv.”
BOM!

Morgenturen med Xander blev en anderledes af slagsen. Ikke så meget for ham, men for hans ejer. For ja jeg er kantet og det skal alle I være glade for. For var jeg ikke det, var I slet ikke i mine omgivelser. Havde jeg ikke været som jeg var, havde vi slet ikke kendt hinanden. 
Har du tænkt på det?
Jeg har i dag valgt at forlade bokseringen og vælger i stedet at vende spejlet den anden vej – mod dig. 
Vil du slås? Så slås mod dig selv. 
Vil du med ud og have en på opleveren? Så kom op på siden af mig, så vi kan følges. Ellers tager jeg gerne turen alene. 
For kom Maj du søde milde er slut. Fra i dag rummer den kun spiring, duft, sang og sol. Du bestemmer - helt selv.

Kærligst Ellinora Avianna