21-03-2022

Hvor blev romantikken af?

Jeg har lige haft en periode, hvor jeg har holdt mig for mig selv, sådan helt for mig selv. Jeg har sumpede rundt og fandt en kærlighedskomedie på Tyrkisk i ja, tro det eller lad’ vær, over 100 afsnit. Jeg måtte da opgive at se resten, da jeg syntes serien til sidst blev noget langtrukken og med lidt for meget intriger til mig.
Men det satte alligevel nogle tanker i gang ved synet af forspillet til kyssescenerne, flirteriet og de romantiske øjeblikke. For hvor er det egentlig blevet af i det virkelige liv - romantikken? 

I dag swiper vi os til kærlighed på nettet. Vi har indtastet hvad vi selv mener er mest sigende om os selv og derved kan andre så opsætte deres filter efter dette. Vi sikre os at billederne der påsættes er salgsbare. Vi laver en tekst som er fængslende, men passer på med at den ikke er for lang eller for lovende, da den jo skal matche det kriterium man selv har sat op, om hvilket forholdstype man ønsker. Og så er det ellers bare at gå i gang.
Hvor meget tid man vil buge på det bestemmer man jo egentlig selv, det afhænger blot af hvilke kriterier man arbejder ud fra. Er det billedet, teksten eller oplysninger der vægter.
Dog er systemet sat sådan op, at den kan være dig behjælpelig med at finde evt. match, så det burde da være ret træfsikkert.

Man kan også vælge en helt anden vej, nemlig at melde sig til et program som ”Hvor kragerne vender”, ”Kærlighed ved første blik”  og etc. Melder man sig til et sådant program er man enten den der søger ny ledsager eller man er den søgte. 
Som jeg forstår det kommer man her igennem nogle personlighedstests for at sikre at et evt. match kan opstå. Som den søgte kan man så blive udvalgt at søgeren til at være med i den runde der går videre indtil man evt. vælges fra eller bliver valgt til. 

Jeg fuldstændig klar over at tiderne ændre sig og jeg skal på ingen måder være hellig her, da jeg selv har været på disse medier.
Jeg har selv været på et hav af dating sider og set disse programmer. Men dette ændre ikke på, at jeg synes at romantikken er blevet som en jobsøgning. Jo bedre man er til at sælge sig selv, jo større chancer er der for at blive valgt. Der er ikke i dag tiden til at arbejde sig ”varm” på hinanden. Ingen gider spilde deres tid. Det er en hurtigt møde, ikke for meget snak, lige få basis informationerne på plads og så tages der stilling til om dette kunne være noget.
Og det der i bund og grund undre mig er, at når man går ind og kigger er der jo et hav af kærlighedssange og et hav af kærlighedsfilm. I mange film er der inkorporeret en scene hvor en mand og kvinde gør kur eller finder sammen. På Valentines dag sælges der for millioner, trods vi dansker synes det er en overfladisk amerikansk tradition.
Hvordan hænger det lige sammen?
Der tjenes jo millioner på dette her område. Et område som vi udadtil kalder overfladisk og noget værre fis. Så hvorfor falder vi ”tilbage” på noget som gammeldags som at gøre kur?
Hvorfor bliver vi ved med at ”dyrke” det?
Jeg spørger bare.

Ork ja jeg har hørt det mange gange, at jeg er gammeldags og en knaldromatikker, hvilket gør at jeg ALDRIG vil finde en. 
Men ved du hvad, det tror jeg egentlig jeg fastholder, for romantikken for mig skal ikke kategoriseres og værdisættes. Den skal være naturlig og upartisk. Den skal ren og reel.
Og fordi jeg tror på at det er hvad livet drejer sig om. For uden romantik og kærlighed er livet jo intet.

Kærligst Ellinora Avianna