02-01-2021

At have en stemme

Det kan være svært og hårdt at turde have sin egen stemme, at kommunikere sin holdning ud velvidende at andre på ingen måder deler samme opfattelse.
Jeg synes især 2020 viste dette i forhold til emnerne om Me Too og Corona.
Jeg oplevede det sågar i går på FB, da en ret irriteret borger i Hammerum udtrykte sig om de børn der havde sprunget hendes postkasse i stykker om natten. Hun var i den grad vred over hændelsen. Vred over at man ikke kunne lære sine børn ikke at lave hærværk.
Det fik nok ikke lige den modtagelse hun havde forventet, for som altid er der nogen der finder en sådan gerning ret uskyldigt og at hun kunne have undgået det ved at fjerne postkassen helt, have åbnet den op eller havet sat vand i den.
Jeg er selv lige der p.t. hvor jeg finder det utrolig provokerende at blive bedt om at indordne mig for andres skyld. For folk som er mig totalt fremmed. For folk som ikke viser det samme hensyn. Så kan snildt sætte mig ind i at det med at sikre sig, sin egen matrikel hvor ingen uvedkommende har ret til at være, er totalt omsonst at blive bedt om. Men jeg kan også godt forstå responsen, at ved at havet valgt anderledes ville hun måske havet undgået en ødelagt postkasse.
Men var det egentlig pointen i oplægget?

Det man bare skal huske er at når man vælger at offentliggøre sin stemme, så har det en konsekvens. Man skal forvente at få et modsvar som for én er fuldstændig modsvarende til der hvor man selv er. Man skal kunne rumme det, man skal være stærk. 
Om det så er ok er en helt anden sagt. Om det komiske i at bede et andet menneske om at tage hensyn til at andres børn laver hærværk, er også en helt anden snak.
DET er hvad det underlige år til 2020 har vist mig, da der for mig her har været emner som har ”ramt” mig meget. Ud over mig selv har andre også haft en offentlig reaktion, hvortil en respons er kommet.
Jeg synes selv jeg er ret afklaret med de oplæg jeg har lagt op på FB. Når jeg offentliggøre mine oplæg har jeg allerede taget stilling til om jeg ønsker at respondere på de kommentar der måtte komme.
For der kommer kommentar. Man kan ikke forvente at andre deler ens holdninger. Jeg føler også at man glemmer at FB vennerne, jo ikke altid er en sammensætning af ens nære venner. Jeg kender i hvert fald ikke nogen der kun har en FB profil med sine nære venner. Derfor vil der komme kommentar som man måske ikke deler samme opfattelse af. Det skal man huske.

Jeg har set nogle opslag hvor det kører fuldstændig af sporet. Kan også tydeligt se at nogen nærmest bare sidder og venter på åbningen til at kunne komme af med deres og helt uden det her acceptabelt filter. 
Selvfølgelig synes jeg ikke det er i orden, det er også for mig underligt at andre har svært ved at rumme ens holdning, når deres opslag går på at man skal udvise hensyn for det andet menneske. Det er jo vildt dobbelt moralsk. 
Men der hvor jeg måske tror man kan ændre lidt adfærd er at stoppe med at følge dem som man finder stødende. At man tør, ligesom det med at tør have en stemme, at man så tør stemme et andet menneske ude. At man tør stoppe med at ”dyrke” dem, stopper med at vise dem interessen hvis man finder dem grundlæggende fjern fra én selv.
Det er efter min opfattelse hellere ikke meningen at vi alle skal være i samme båd, have samme opfattelse, tro eller retning. Men jeg synes det er vigtigt at kunne evne at prøve at forstå et andet mennesket, at evne at rumme forskelligheden trods man ikke er enig. Og synes man ikke at dette er muligt så bør man fjerne sig. 
Det er noget jeg selv praktisere. Hvis jeg gentagende gange oplever en person som støder mig og hvor jeg finder det umuligt at kunne forstå eller rumme dennes holdning, meninger og handlinger, så flytter jeg mig. 
Jeg tager konsekvensen. Jeg tager konsekvensen uden lyd. 
Jeg har ikke behov for at forklare mig. Jeg går bare. For det er den ret jeg har, det er også at have en stemme, at bruge sin stemme. Det behøves ikke altid at være med ord. Handling vægter meget mere for mig end ord.

Så husk det koster at have en stemme. Det har en konsekvens at have en stemme. Så mærk efter med dig selv om du evner at stå 100% alene med den stemme du har, for først når du føler det, først når du kan det, kan konsekvensen meget nemmere bæres.

Kærligst
Ellinora Avianna