29-12-2020

Året der kommer

På dette her tidspunkt af året ”åbner” jeg altid min lille boks op hvori jeg har lagt årets fokusområder. Det er altid sjovt at se hvad jeg tænkte på for et år siden og ikke mindst om jeg er kommet i mål. Det er så første gang jeg kan se at nogle af fokusområderne bliver gengangere. Det betyder ikke for mig at målet ikke er nået, men mere noget der skal forblive fokus på. 

Det har været et …………. uroligt år. 
Egentlig synes jeg det har været et lærerigt år på den gode måde. Al problematikken med Corona nedlukning og restriktioner har vist mig at ingen planer er skudsikre, der vil altid kunne opstå en ydre faktor som kan blive et forstyrrende element. Men året har også ført mig bag folks facader. Jeg har mødt sandheden med åbne og modtagelige øjne. 
Dermed ikke sagt at jeg ikke har ladet mig mærke af det, for det har jeg. Jeg indtager alt, alt ryger til sortering. Heldigvis ryger meget hurtigt og sikkert ud igen. Men noget forbliver og bliver bearbejdet. Og selvom en sådan bearbejdelse kan gøre skide ondt, så er det lykkedes mig at gøre det brugbart. 
Efter at have arbejdet med mig selv i mange år, er jeg i ret god kontakt med hele mit følelsesregister. Jeg har modet til at give los og udtrykke disse følelser. 
Jeg har langt om længe forstået at ikke mange er der. Derfor er det at jeg har oplevelsen af at andre negligerer mine følelsesudbrud, da de ikke selv kan være i disse. I deres egne. 
Samtidig taler jeg ofte om bevægelse, frygten for at stå stille. Dette opleves af mange som om jeg er rastløs, hvilket jeg på ingen måder er. Men skal måske i stedet udtrykke mig med let løb på stedet?
For det jeg reelt mener med det er at hvis man oplever modstand eller noget der ikke fungerer gang på gang, er det fordi der er noget man skal lære, noget man skal gøre anderledes. Se det er bevægelse, det er udvikling. Man ”flytter” sig, man bevæger sig i en ny retning, man vælger en anden løsning eller fremgangsmåde. 
Det er sågar endeligt gået op for mig hvor meget jeg higer efter familielivet, min barnedrøm. Dette har jeg forsøgt ved at holde sammen på den jeg har, alle 4, dog helt nytteløst. For det ville aldrig nogensinde lykkedes for mig, af den simple grund at det kun er min drøm ikke deres. 
Det ved jeg for mange vil gøre ondt i hjertet at læse, men jeg oplever mere en lettelse, et hjertets suk. Det har givet mig flere smerter i forsøget end det har at erkende nu at det ikke vil lykkedes. 

Så det fokusområde der mangler for næste år, er fastholdelse. Fastholdelse i mine forventninger, i mine krav og i mine ønsker. Jeg skal værne 100% om mig selv. Værne om det gode menneske jeg er, at prisen for at modtage fra mig er evne til selv at kunne give, at ville give. Kassekreditten er hermed fjernet fra kontoen. 
Jeg skal til at værdsætte og pleje det gode menneske jeg er og ikke lade andre forpeste uanset hvilken tilknytning de har til mig. 49 år er der nu gået og nu må det stoppe. Det er nu der skal skæres ind til benet. Det er nu eller aldrig.

"Livet er en gave, IKKE en opgave".
Det er den fedeste udtalelse jeg længe har hørt og er hermed tyvstjålet. 
Ønsker jer alle et bevægerigt Nytår.

Kærligst 
Ellinora Avianna