22-03-2020

Bidt af en gal flagermus

Dette er IKKE et opråb, for det synes jeg egentlig der er rigelig mange der har forsøgt i løbet af den sidste uge. Narj det er nu mere en henstilling til at idiotisk opførelse bør behandles med idiotisk reaktion. Jeg er blevet bidt af en gal flagermus.

Jeg må sige at det er lykkedes medierne at komme igennem med al deres drama og skræk vedrørende COVID-19 de sidste par uger. Jeg kan i den grad mærke det på mine kolleger, som dagligt sluger de informationer medierne giver dem. Emnerne bliver vendt uden at de på nogen måder kritisk sorterer i dem kontra de informationer vi får og oplever i vores daglig virke. Jeg synes jo det er super vigtigt at man evner at kunne stoppe op.
F.eks. er det samlede indlagte ikke relevant for mig for at vurderer hvor vildt dette her er. Nej jeg er mere interesseret i at vide hvor mange af dem på intensiv der er i respirator?
Hvor gamle er de, og har de dårlige lunge- og hjertefunktion?
For mig er COVID-19 ikke skræmmende eller ”ude af kontrol”. Der er ingen vej udenom, vi skal bare igennem dette her og afbøde så meget vi kan indtil vi om 1-1.5 år har en vaccine.
Så vil COVID-19 blot blive en del af vores vanlige influenza vaccinationer.

Det der til gengæld skræmmer mig er, at mine kolleger slet ikke kan slippe at konfirmationerne er aflyst/rykket. Bryllupper og runde fødselsdage må aflyses. Ja selv studenternes gallafester bliver ikke til noget.
Hvad fanden sker der for dig???  Så denne ene dag som skal rykkes gør at vedkommende ikke ender med at få et lykkeligt liv, er det du frygter?
Det virker mere som om, at det er dig som forældre der pisker dette op til at være et kæmpe afsavn for dit barn. Måske DU skulle benytte dig af en afbødningsstrategi?

Jeg ved godt at jeg ofte bliver kritiseret på mit syn af opdragelse og det at have børn. Og jeg skal da ikke fornægte at denne kommer fra min egen opdragelse med kræft, trit og retning.
Og ligger da heller ikke skjul på at jeg i den grad synes dette kunne have været på sin plads bare den sidste uge, hvor unge mennesker ikke gider lytte til far og mors råd.
Narj de holder Coronafester, tager på vandpibe cafe,  mødes på fodboldbanen, drikker rosé i parken etc.
Som en mor sagde: ”Hvad skal jeg gøre, han er jo blevet 18 år.”
Jae…. hvad skal sige, jeg havde skam stadig respekt for det mine forældre sagde til mig som 18-årig. Tror nok at mine forældre ville have taget en snak med mig om COVID-19 og ikke mindst ville have påpeget at jeg ikke havde 9 liv.

Men det er jo ikke blot de unge, det er skam også folk på min egen alder.
”Hvad skal jeg da få tiden til at gå med. 14 dage med børn.”
Ja uha det må være svært. Er de børn blevet dig pålagt eller har du faktisk selv spyttet dem ud. Nå ja så tænker jeg du kunne spille brætspil, lege ud i have, gå ture……………. Ja sådan noget der hedder kvalitetstid. Men igen hvad ved jeg om det, har jo ikke børn.
Men det jeg i hvert fald ved er at du ikke skal slæbe dem med ned for at handle eller lave slentreture i Bilka.

Nå ja så er der dem som bare burde få en flad up front. Som hende der pludselig stod lige ved siden af mig i Netto og nærmest skubbede til mig for at få lagt hendes varer op på båndet.
Selvom jeg venligt oplyste hende om de røde linjer der nu var i gulvet og om at holde afstand, var hun ikke sådan at ryste. I stedet starte hun med at hoste hysterisk ud i rummet, uden at holde sig for munden eller hoste ned i ærmet.
Hvad sker der lige for dig??? Er klar over at du ikke var fremme i skoene da der blev uddelt intelligens, men lad da være med at flashe det.

Nu var det jo kun 14 dage Mette Frederiksen bad os om at holde os i ro. I stedet har den danske befolkning i disse dage vist hvor idiotisk egoistiske de er.
MIG MIG MIG.
Så når vi nu ved at lande pynter på deres COVID-19 opdateringer, hvorfor gør vi så ikke det modsatte. Gør det for at skræmme, for det virker!
Idiotisk opførelse bør behandles med en idiotisk reaktion for den pædagogiske version har igen vist sig ikke at have en hundefis effekt.
Jeg er i den grad blevet bidt af en gal flagermus og har intet problem med at der kommer lig på bordet, for det er det eneste folk har respekt for. Så giv lods, lad dødstallet stige (på papiret selvfølgelig kun) så skal Mette F. se løjsa og måske du igen kan få lov til at tage til Tyskland og hente billige påskeøl ……………………… efter Påske.

Kærligst 
Ellinora Avianna