07-01-2020

Endestation

Den sidste dag på året gør jeg altid året op. Jeg har lagt 5 nedskrevne målsætninger for mig selv ned i en meget speciel sparegris. Først på årets sidste dag kigger jeg på dem igen for at se om jeg er kommet i mål. Ærligt så husker jeg meget sjældent hvad det var jeg skrev for 1 år siden, derfor kan det godt være ekstra nervepirrende at tømme lige netop denne sparegris.

Målene er ikke målbare, som at tabe 10 kg eller at løbe et marathon.
De omhandler ofte stabilisering af:

  • min mentale tilstand
  • mit livssyn
  • min livsglæde.

Efter et noget blakket år, må jeg sige at jeg er slem tilfreds. Jeg nåede i den grad i mål og ikke mindst med bravour. Jeg indrømmer at jeg ikke har haft det sådan i løbet af året, men når jeg ser på mine målsætninger og hvorledes jeg har løst årets udfordringer til hvor jeg står nu, ja så må jeg sgu sige:  Wauw Channette, du er fandeme for sej. 
Ja 2019 har kostet mange tårer, der er spildt megen nattesøvn, men men men ..............lige nu, lige her og nu så har det været det HELE værd. 

2020 det er fandeme mit år, og jeg bliver ikke til at skyde igennem.
Jeg har aldrig været mere sikker på mig selv end det jeg er nu. Jeg har aldrig været mere sikker på hvilken vej jeg vil. Jeg har aldrig være mere sikker på hvem der skal være i mit liv end jeg er nu.
Jeg ved, at jeg er nødsaget til at omgås burde- og hamsterhjulsfolkene, men jeg er ikke nødsaget til at være som dem eller lukke dem ind i mit liv. Jeg har min egen fri vilje og jeg benytter mig gladeligt af den. 
Ofte er gode venner bange for at jeg er ensom og jeg har skam også følt mig ensom. Jeg har virkelig været bange og ked af at være alene. Men ikke mere.

Jeg vil være som jeg er, jeg ønsker at have folk omkring mig som vil mig og kan lide mig for den måde jeg er på, den måde jeg handler på og tænker på. Alle er velkomne på min vej, vel at mærke med det førstnævnte i forbehold. Og betyder det at jeg må lade dig gå, vil jeg ikke se på det med en frygt for ensomhed. Jeg vil se på det som en gave, en åbning for at et andet bedre menneske kan komme min vej og berige mig. 
Jeg vil ikke kues af dit syn af mig. Faktisk finder jeg din adfærd fordømmende, idet dit syn ofte kommer før du har sat dig ind i hvem jeg er. Men jeg tilgiver dig og sender dig gladeligt videre på din vej. 
Jeg vil ikke holdes nede af murene jeg rammer. Til gengæld har jeg fremelsket min vedholdenhed, den vedholdenhed det kræver når en sten bliver fjernet med kun én af gangen. Jeg kan garantere dig, at jeg ikke bliver den første der giver op. 

Jeg ønsker ikke at føle eller at tænke på ensomhed, for jeg er det ikke. Jeg er i den grad beriget. Jeg har mine dejlige gamle forældre omkring mig, som jeg ønsker at være noget for den sidste tid de har tilbage. Jeg har mine tre skønne skønne dyrebørn, som jeg elsker overalt på jorden. Jeg har særlige, skønne, spændende, tætte og fjerne venner. Ja selv mine massagekunder og danseelever betyder noget for mig. 
Jeg bliver fyldt så meget op når jeg er sammen med dem hver og én. 

Derfor er det med en ganske ro i sind at jeg tør sige højt at mit rejsemål er nået, den rejse jeg besluttede mig for at opstarte i oktober 2019, har allerede nået sin endestation. 
Det står som bøjet i neon for mig og jeg er fast besluttet på at leve her, her hvor min endestation er endt, her i mit paradis. 
Jeg ved godt, at jeg ikke kan undgå, at du vil forsøge at forpeste mit paradis med det forbudte frugt. Men den forgyldte port vil dog altid for dig være lukket. 

Kærligst 
Ellinora Avianna