02-10-2019

Mit livs sidste rejse

Jeg har jo været på mange rejser siden jeg begyndte at skrive dagbog, dog har mine tidligere skriv omhandlet de påvirkninger der har været på det bevidste og det ubevidste plan fra mine omgivelser. Jeg har arbejdet meget med at forstå og håndtere disse.
Mit livs sidste rejse bliver om at få etableret min fysiske og psykiske balance.

I kender mig jo alle som hende der ofte har et smil på læberne, viser overskud, gøgleren, grinetossen. Returneringen til Jylland er nok det der har givet mig en AHA-oplevelse, at noget ikke er helt som det skal være, at noget ikke helt er færdigbearbejdet.
Jeg er en type der er yderst imødekommende og favner alle, alles forskelligheder. Jeg elsker at høre folks historier, synes i den grad at det er lærerigt.
Dog har jeg ikke altid selv følt mig omgivet af ligesindede, jeg har ikke altid følt mig accepteret som den jeg var, god nok, bare hørt. I stedet har jeg oplevet en trang til at blive rettet på og rådgivet. Jeg har haft en oplevelse af, at jeg at være forkert, at skulle lære at passe ind.
Er sikker på nogen har haft oplevelser med mig, hvor jeg har været en værre brumbasse, at vi er klasket sammen over et eller andet. Hvilket har været min underbevidsthed der har taget styringen og idet jeg ikke er i balance er det kommet til udtryk på denne måde.

For at kunne genskabe denne balance skal jeg arbejde med de påvirkninger jeg fik i min barndom. Der skal lige påpeges, som også skrevet i tidligere skriv, at jeg IKKE har følt at jeg har haft en dårlig barndom, på nogen måder og der er INGEN nag til mine forældre.
De har gjort det bedste de kunne ud fra de redskaber de havde på dette tidspunkt.
Meget vigtig pointe at fremhæve!!!
Men det er korrekt at det ikke var nemt at være barn, der var ikke plads til at være barn. Vi fik alle 3 hurtige pligter og voksenopgaver. Der var ikke sådan knus, kram og kys. Der var ikke godnathistorie og putning eller ord som: ”Mor og far elsker dig.”
Men jeg vidste jo hellere ikke at jeg manglede det. Jeg vidste jo ikke på det tidspunkt at det ville få betydning for mig i mit voksenliv, betydning for de relationer jeg senere skulle få eller ønskede at få. Jeg vidste jo ikke dengang at det var noget som sad i generne, en adfærd som er båret igennem generationer. Familiens forbandelse om man vil.
Mit livs sidste rejse skal ikke omhandle fortiden, den skal omhandle nutiden og fremtiden.
Den starter lige her, lige her og nu.
Jeg har fået nogle påvirkninger i min barndom som kommer til overfladen nu. Jeg kan så vælge at bebrejde eller jeg kan vælge at bryde familiens forbandelse og sige: ”Det stopper nu, lige her og nu ved mig!” Jeg har det privilegium at gøre noget ved det.

Det kommer sig af at jeg har søgt en clairvoyant grundet det sidste tumulte år i Jylland og endnu en dårlig oplevelse arbejdsmæssigt. Jeg ønskede at få klarlagt om ikke nok der i fremtiden kunne se lidt lyst ud for mig?
Det kom jo slet ikke til at omhandle det, eller jow men ikke som hovedemne. I stedet så han min fysiske og psykiske kamp de sidste 3-5 år, hvor jeg har haft en periode hvor lysten til livet var noget dyster. Skal lige siges at jeg aldrig har været hos denne clairvoyant før.
Han beskrev min barndom som havde han været der. Fortalte om relationer jeg havde haft, som var endt med et brag. Og gud hjælpe mig beskrev han min nuværende arbejdsplads fuldstændig ordret som jeg føler ansættelsen er at være i.

Jeg har hele tiden vidst det med min barndom, så dette var ikke nyt. Det der måske kom noget bag på mig var at det stadig spøgte så meget i mig, at det ”larmer” på det ubevidste plan.
Det andet der kom bag på mig, var hans påstand om at jeg var høj sensitiv, vel det vi andre kalder særligt sensitiv. Den var ny!
Han bad mig læse en bog hvor dette var beskrevet. Det skulle jeg ikke gøre for at fastholde mig selv, eller pådytte mig denne klassificering. Men jeg skulle læse bogen for at blive bevidst om mig selv og mine reaktionsmønstre på det ubevidste plan og derved få redskaber til at agere i det på det bevidste plan.
Den fysiske bog ankommer først på fredag, men har jo været på nettet for at snuse lidt og jeg må sige at det sgu nok ender med at jeg siger, at den er god nok. Men lad os nu se.
På sin vis ville det være fedt hvis det kunne give mig noget relevant og konstruktivt at arbejde med, noget der kunne belyse den følelse jeg ofte har, noget der kunne give mig ro.

Jeg er slet ikke fan af diagnoser eller bogstavekasser, så det er slet ikke det mit livs rejse kommer til at handle om, det er for mig ikke det relevante her. Vi har alle noget vi pusler med, vi har alle en rejse vi skal igennem og hvad det så end er eller hedder er jo sagen underordnet. Men det er selve rejsen til etableringen af balancen jeg gerne vil dele med Jer, for det er deri læringen ligger.
Jeg vil gerne dele det med Jer i håb om at I vil kunne lære at forstå mig på et højere plan og ikke mindst håber jeg at kunne motivere Jer til selv at turde gennemgå Jeres egen rejse, hvis I ikke allerede har været igennem denne.

Håber I vil følge med på mit livs sidste rejse. ❤

Kærligst
Ellinora Avianna