21-04-2019

Tid

Det er meget nyt for mig at have opvaskemaskine og jeg tænker meget over det når jeg har mine forældre til spisning. Hold nu magle det er nemt, hurtigt og effektivt at få ryddet op efterfølgende. 
Jeg er nemlig sådan en der længe har vasket op i hånden, kan godt lide at få det ryddet af vejen og jeg kan lide at se der sker noget, og hvor meget der tilbage. Nå men så flyttede jeg jo i noget spritnyt og der er der installeret opvaskemaskine.
Vildt luksus og det er jo begrænset hvor ofte på ugen jeg skal starte den, men alligevel. Luksus og ikke mindst tidsbesparende. 

Ja det har jeg været meget taknemmelig over her i Påsken og det har hængt fast i mig. At imens jeg kørte ud i skoven med Xander om morgen, så blev opvasken klaret. Vupti 2 ting på en gang. Og så lige der………………….. på vej ud i skoven ser jeg en masse græsplæner med de her robotplæneklippere suse rundt. 
”Jae…………….” tænkte jeg: ”det er jo også en måde at frigive tid til viceværterne på”. ”Gud ved hvad de så skal lave?”
Lige der slog det mig………………………….

Vi anskaffer os konstante nogle apparater der kan frigive os tid. Vi siger ofte, at den her maskine gør det meget nemmere og hurtigere og så slipper jeg eller er fri for at...
Men hvad bruger vi så den frigivet tid på? Får vi den egentlig brugt til al det vi så hellere vil, gerne vil, brænder for etc.
Eller kommer den frigivet tid til at gå op i hat og briller?

Vi hører jo jævnligt i medierne om stigende depressive, stressede mennesker. Stigende antal ensomme og singler, ikke mindst et stigende antal af skilsmisser. Har vi så skabt for meget frigivet tid, som vi alligevel ikke kan finde ud af at bruge til noget? Evner vi måske slet ikke at have tid på kontoen, er det derfor vi formøbler den op?
Som du ved har jeg ofte været på diverse dating sider, og jeg oplever jo at man her ikke gider bruge tiden på et andet menneske. Tænk nu hvis det er total tidsspilde?
Men er det der vi er kommet til? Hvorfor er tidsspilde blevet så forfærdeligt? 

Grunden til at jeg bliver lidt rystet i mine grundvolde er ikke, at nogen ikke gider bruge tiden på at lære mig at kende på disse datingsider, men mere at man ikke ønsker at opleve, erfare og lære. For det er hvad der ligger i den såkaldte ”tidsspilde”. Når man gør noget man ikke havde planlagt, lige set komme, aldrig har gjort før, så opstår der en ny situation. Måske kun lige for dette øjeblik, men et indblik, en oplevelse man måske ikke havde fået, hvis ikke man havde ”spildt” sin tid på dette.
Hvorfor er tiden blevet så vigtig en faktor, når vi nu alligevel ikke kan finde ud af være i den, at nyde den?

Tænk over det. Hvad bruger du egentlig al din frigivet tid til/på, som dine nyanskaffede maskinerier har givet dig? 

Påskehilsner fra
Ellinora Avianna

PS.
Egentlig har jeg den holdning at det kunne redde en del ægteskaber, at de vaskede op i hånden og ved denne proces have voksentid sammen, hvor de rigtigt kunne få talt sammen, helt ustresset, idet tiden var til det. Tiden til at lytte, tiden til at være tilstede, bare at være til, at være sammen. Ikke noget skænderi om, hvem det var sin tur, for det skal jo gøres. Den eneste stilling der skal tages, er hvem der i dag skal vaske op og hvem der skal tørre af.
Man har jo alligevel altid noget der IKKE må komme i maskinen.