31-03-2019

I am grateful

Jeg var til et foredrag for 3 uger siden, som virkelig gav mig en A-HA oplevelse. 
Jeg må indrømme, at det er ved at være noget tid siden, at jeg har fanget en sådan, så denne var ret overvældende.
Foredragsholderen kom ind på, at vi ofte siger, at vi har flere kasketter eller spiller forskellige roller i løbet af vores dag. Vi har måske rollen, som mor, kæreste, veninde, arbejskollega, chef ect. Men det vi blot skal have for øje er, at når vi dør står der kun én kiste. Der står ikke en kiste for hver rolle eller kasket vi mener at have haft på i løbet af livet. Konklusionen er derfor, at vi bare er os selv men at det er opfattelsen af os der er forskellig. Det er ikke nogen rollen vi spiller i løbet af dagen, men forskellige kompetencer vi tager frem til den pågældende situation. 

Lige der, midt i den store sal i Holstebro gav det hele mening for mig. Jeg har arbejdet så hårdt på i mange år, at fjerne al det andre har "lagt på mig" af ønsker og forventninger til, hvordan jeg skulle eller burde være og gøre. Dette er skrællet af, men det har også givet mig en Channette, jeg lige igen skal lære at læse, lære egen reaktion på de påvirkninger jeg bliver udsat for. 
Men lige der i den mørke sal fik jeg en A-HA oplevelse. Den frustration og irritation jeg har haft siden jeg startede på Viborg gav pludselig mening. 
Jeg troede, at jeg kunne tage en kasket på, spille en rolle hver dag, hvilket jeg som i slet ikke evnede. Hele mit system har skreget de sidste 6 måneder, konstant. I starten havde jeg svært ved at sætte ord på lige hvorfor, hvad det præcist var jeg ikke kunne affinde mig med. 
Men her den sidste måned står alting fuldstændig bøjet i neon. For lige som jeg tager "mig selv" med på arbejde, så gør mine kollegaer jo det samme. Der har været en masse ballade, som ikke er relevant for dette skriv. Jeg nævner det blot, idet jeg har set en side af disse kollegaer der i den grad kan forklare hvorfor min krop har skreget frustreret og irriteret. 
Det hele har været så tydeligt for mig nu hvorfor.

Jeg synes det at komme til Jylland har været hårdt, det var været pisse svært og ja det har givet lidt ar. Men som jeg sidder her og skriver føler jeg mig fyldt op af taknemmelighed. 
Jeg er åbenbart en meget tykhudet person, der ikke sårn' lige fanger signalerne. Men jeg har den nu. TAK!
Virkelig.. af hjertet tak.

Jeg har haft fornøjelsen af skod kollegaer i 6 måneder. Jeg har haft fornøjelsen af at være på den værste arbejdsplads arbejdsmiljømæssigt ever og jeg er dybt taknemmeligt for den oplevelse. 
TAK!!!
Jeg mener det, hvis de ikke havde gået over min grænse, hvis de aldrig havde trukket deres knive frem, er jeg ikke så sikker på, at jeg havde været lige der hvor jeg sidder i dag. Dagen hvor jeg afrunde en arbejdsplads, hvor jeg nu selv er herre i eget hus over, hvor meget plads de skal have i mit liv og samtidig med opstarter et helt nyt kapitel i morgen i en drømmestilling hos en praktiserende læge. TAK!

Tak fordi I hjalp med at synliggøre min vej, min retning for mig.
Tak fordi I endelig viste hvem I var og hvad I indeholdte.
Tak for skubbet, tak for wake-up call'et.
TAK!

Kærligst Ellinora Avianna