Ellinora Avianna's dybeste

28-08-2022

En tør kiks ................. ja det blev jeg kaldt i denne uge.
Mit nye kaldenavn opstod da emnet faldt på forhold, hvad den ofte gør, når man som jeg er single og er i et rum med folk som er i et forhold. 
Det er nok bare naturligt, at folk som er i et forhold slet ikke kan forstå at man kan eller vil være single. Og jeg kan som single ikke forstå man gider være et forhold, hvis man ævler bævler om alt muligt ligegyldigt. Det virker så nytteløst og lyder som en tidsrøver, hvilket jeg på ingen måde har tid eller lyst til. Jeg er normalt et rummeligt menneske, men den rummelighed omhandler folk som jeg kan fjerne mig fra. Ikke til ham eller dem jeg skal have i min indercirkel. 

Men hele sceancen opstod faktisk i en snak om tolerance på FB. Jeg havde set på FB at en mandsperson havde været i byen i Holstebro og var skuffet over ikke at møde særlige villige piger og manglende muligheden for at købe ristede hotdogs sent om natten. 
Jeg er jo først fan af at han har koblet de 2 problemstillinger sammen og dernæste er jeg fan af hans åbenhed. Men han fik jo noget klø på hans opslag. Ikke så meget om de ristede hottere, men de manglende villige Holstebropiger. Han prøvede at forklare sig med, at han før havde været i Holstebro og havde fået nogle søde med hjem i putkassen. 
En enkelt blev SÅ vred på ham på FB og syntes han var klam og om han troede kvinder var ludere. 
Og det var lige DER jeg måtte reagere. HOV HOV HOV. Det havde manden jo aldrig antydet og hvad var der egentlig galt med det han skrev? For hvor mange går jo ikke i byen for at blive set, flirtet med, få gratis drinks, bliv' tilbudt en tur i putkassen?
Det er da fåtallet der siger de kungår i byen for at drikke sig hegnet og så hjem igen - for det ville da være billigere blot at gøre det derhjemme. 

Jeg er selvfølgelig ikke nogen undtagelse.
Men hvorfor kommer der så ikke nogen med hjem i putkassen, bliver jeg ofte spurgt om?
Det gør der af den gode grund ikke, da jeg har en erfaring med forhold der gør, at en barre er sat for hvad jeg gider at beskæftige mig med. 
Man kan altid diskutere at barre måske er urimelig høj (Thomas Rathsack-type), men hvorfor nøjes hvis man ved man er mere værd?
"Men man skal kysse mange frøer før den rette står der."
Og det er lige den der sætning mit nye kaldenavn er givet på. For der orker jeg bare ikke mere. Møder man et andet menneske man finder interessant, så SKAL man være villig til at offer tid på at lære vedkommende at kende, og den tid har jeg p.t. INTET af. Jeg aner ikke hvorfra jeg skal  finde tiden eller hvor jeg skal tage tiden fra noget andet.
Og så vil det være uundgåeligt når 2 vidt forskellige mennesker mødes, at der ikke opstår lidt ævle bævle. Det hører sig med i afpudsningen af forholdet. Og bare det kan få mig til at blive træt.
Træt med træt på.

I bund og grund kommer jeg jo ikke så meget ud og de steder jeg kommer, ja der kommer der ikke tilfældigvis lige en miliboy forbi på hans kværn og siger: "Hvad så der Babe?"
Jeg lever stadig på bemærkningen fra en Puk Maxi knægt der kørte forbi mit hjem, mens jeg gik med røven i vejret for at ordne ukrudt. "GO RØV!"
En ihærdig prøvede under 90'er festen, med at undre sig over at jeg var 50, for det kunne man slet ikke se. Man kunne så tydeligt se at han var skide fuld og på kropsfiguren antydede det, at det ikke var første gang en fadbamse havde fundet hans vej. 
Eller da jeg kørte med JCB'eren på arbejde i torsdags for at samle skrald og fik bemærkningen fra en afdankede fisker: "Hvad så smukke, har du styr på det?"
Det er ligesom det niveau jeg er på nu og ja så kan man jo godt synes at der er langt op til barren. 
Men jeg har ikke nogen intension om at sætte barren ned for at få opmærksomheden, flirteriet, de gratis drinks eller en tur i putkassen. Det er mange år siden jeg har accepteret at jeg ikke sende de vibs der skal til for at få et spontant klask i røven eller at få muligheden for et Guld/Plantin kreditkort jeg kan hygge mig med. 
Det er jeg helt ok med, for jeg kræver mere som tidlgere skrevet og de kredse kommer jeg blot ikke i, den vej har jeg blot endnu ikke passeret. 
Det kan være det kommer til at ske. Men det kan også være det ikke kommer til at ske. 
Men så er der nok en mening med dette.
Så indtil da må jeg blot være den tørre kiks. 😉

Kærligst
Ellinora Avianna

 

24-07-2022

En sagde til mig for nogle uger siden: "Ja man får pludseligt et andet syn på tykke mennesker, når man har tabt sig"
Altså hvad? Hvorfor skulle man få det? Man har vel ikke glemt hvor man selv lige kommer fra?
Hvorfor skulle jeg pludseligt gå hen og blive selvfed, bare fordi jeg lige er inde i en god stime? Jeg er da i den grad bevidst om, at et skridt den forkerte vej, så kan jeg være tilbage til udgangspunktet. Jeg da i den grad bevidst om, at dette her bliver et livslangt fokus. Dermed ikke sagt at det ikke er et dejligt fokus, jeg siger bare det ikke nødvendigvis stopper, fordi man har nået sit mål. 

Jow jeg har da mødt en del selvfede mennesker efter de har tabt sig eller for den sags skyld er stoppet med at ryge. Jeg har selv en mor der er ret selvfed, fordi hun evnede at tage en kold tyrker, da hun stoppede med at ryge. Det hun blot lige glemmer er, at hun var uliderlig at være sammen med i månederne efter. 
Nu vil hun også tabe sig, hvortil jeg undrer mig over hendes manglende evne her på en kold tyrker? Men nååå nej så er det pludseligt noget andet. 
Nej det er det faktisk ikke. Men det er efter min mening blot vigtigt at være ydmyg overfor opgaven. At respekterer, at vi ikke alle kan være på samme rejse på samme måde. At det ikke for alle falder nemt og ligetil at ændre sit mindset. At det der virker for mig ikke nødvendigvis virker for dig. Og nogen ting tager mere tid for mig end det gør for dig.

Jeg har prøvet at løfte 25 kg i dødvægt - altså det jeg har tabt mig. Og det kunne jeg næsten ikke. DET tænker jeg på, når jeg ser en person, som har besværet gang grundet vægten, at det var derfor man skulle gøre noget ved det. For kroppen er max. belastet og det oplever man først EFTER man har smidt kiloerne og prøver at løfte dem igen. DER mærker man forskellen.
Jeg har en far der er svær hjertesyg og hans hjerte er max under pres hver dag.
DET tænker jeg også på, når jeg ser en har besværet vejrtrækning grundet vægten. For selvom min far er midt i 70'erne, så er de jeg ser det ikke. Så her tænker jeg, hvor livsforlængende det ville være at smide de ekstra kiloer og måske undgå hjerteproblematikker tidligt i sin alderdom. Et vægttab handler for mig om at få et sundere og gladere liv. Sund indvendigt som udvendigt. For fungerer det ene ikke optimalt, gør det andet hellere ikke. 

Jeg er godt klar over at samfundet har et syn på tykke mennesker, at man bliver kigget ned på hvis man er tyk. Men det er jo noget pis. Ingen kender forhistorien, for ingen spørger.
Men stop med at være selvfed bare fordi du er blevet ny-tynd, bare fordi du har evnet at knække koden. Stop med at glemme dit bagland, for du er forevigt i risikogruppen for at returnerer dertil og hvordan lyder piben så?
Vær istedet en person der motiverer, støtter og bakker en anden op i sin ikke-startede proces. Giv gode råd hvis det ønskes, vejled hvis det ønskes. Men lad være med at spille martyr, for det er da ganske udklædeligt af dig.

Kærligst
Ellinora Avianna

 

14-07-2022

25kg er mange kiloer. 
Men ikke desto mindre er det hvad jeg nu har tabt mig.

Det har egentligt aldrig været hensigten at tallet skulle have al den fokus i min proces, men det er svært at undgå når forandringen er så synlig. Det er jo blot et tal og 5-10kg kan have lige så stor effekt og betydning som 25kg, det må aldrig glemmes.
Det skal hellere ikke lyde som om jeg ikke er glad eller tilfreds med mit vægttab, at jeg ikke anerkender mig selv for præstationen. For det gør jeg!
Men jeg er mest optaget af processen på min rejse, hvad den har gjort ved mig. 

Det jeg hæfter mig allermest ved er min egenopfattelse, mit eget selvbillede.
Jeg har ofte undret mig over at andre der har været igennem en lignede proces, kunne stå efterfølgende og synes de stadig var for tykke. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har tænkt mit.
Men det må jeg virkelig æde i mig. For sådan har jeg det selv lidt nu. 
Den anden dag, da jeg kiggede på nye træningsbluser, startede jeg i min tidligere størrelse, for de andre så da al for små ud. Men da jeg prøvede dem, måtte jeg jo erkende at de sad A H til. 
Det kan stadig komme bag på mig, at det tøj der nu ligger i mit klædeskab, rent faktisk er noget jeg kan have på uden det sidder stramt. Jeg tjekker stadig om der ikke er gået en knap eller en syning. Det virker jo helt grotesk at jeg ikke selv kan fatte at 25kg rent faktisk kan mærkes. 
Men det giver også et godt indblik i, hvor svært og kompleks det kan være at tabe sig. 
Det handler på ingen måder om bare at tage sig sammen. Næh det handler om at knække koden, at finde ud af hvordan hamsterhjulet stoppes. Og det er ikke bare lige til. 

Reelt set er jeg nu kun 4,8kg fra mit delmål med en stabilvægt på 80kg. Og stabiliteten er jo noget man skal arbejde med at holde efterfølgende. 
Men jeg vil ................. og skal længere ned, idet jeg har fundet mig et nyt mål. Nemlig at deltage i Thor Beach Race - en halv ironman. 
Ork jeg har fået mange sjove kommentar efter den udmeldelse. 
De flester har taget det med tumps up, men der er nogen, altid nogen der gør et forsøg på at slukke drømmen. For de udtaler sig udelukkende ud fra egen optik.
Jeg ved ikke hvad der er sket med mig, om det er alderen. Men jo mere folk undres over mig, udsender negative vipes, jo mere drivkraft giver de mig. Det er som om det forstærke troen på at jeg lykkedes.
Jeg har altid været meget reflekterende, eller det er noget jeg er blevet bevist om at jeg er. Og det har ikke ændret sig med alderen. Så når folk udtaler sig undrene eller negativt, så hører jeg det godt, men transformatoren går ligesom i gang med at sorterer ret hurtigt. Al det der ikke kan bruges ryger i komposten, det nedbrydes og vupti så har jeg pludseligt bæredygtigt energi. En energi som jeg kan gå rigtigt langt på. 
Mon ikke det bare hedder at blive voksen?

Men hvorfor så tilmelde mig et sådan race?
Fordi mit vægttab har gjort mig flyvende, det har lettet mit anker. Jeg har fået mod på at teste og udfordre mig selv sådan helt konkurrencemæssigt - noget jeg ALDRIG har dyrket OVERHOVEDET!
Jeg er ikke noget konkurrencemenneske, har aldrig været det. Jeg er en holdspiller og en bagspiller. Jeg er vant til at samle op og tag' med fremad. 
Men det jeg godt kan lide ved mit næste mål er, at det er en enkeltmands præstation. Det er mig og kun mig der kan gennemfører det her. Jeg er ikke afhængige af nogen. Det falder udelukkende tilbage på mig selv. Og det er det jeg synes er fedt!
Det ville være så stort at kunne dygtiggøre mig selv til en sådan præstation, at evne at holde en sådan udholdenhed et helt år endnu. For det er jo egentlig det som er præstationen for mig. Prøve at brænde for noget så meget, at jeg holder fokus på opgaven i 12 mdr. inden det kulminerer. Det synes jeg da i den grad er værd at teste sig selv af i. 
Og skulle det fejle på dagen, er det bare sådan det er. LIge som alt andet. Det er jo ikke verdens undergang og jeg kan også sagtens overleve dem som så vil få ret, der bare vidste det, at det kunne jeg jo sige mig selv. Mit modsvar kan jo kun være, at det da var forsøget værd og for mig vigtigere end slet ikke at prøve.

Så ud over at nyde min præstation indtil nu, så vil jeg også nyde hvad rejsen har lært mig. 
Det er aldrig for sent at prøve. Det er aldrig dumt at blive ved, for en skønne dag så rammer man jackpotten, og jeg kan sige dig det er den fedeste fornemmelse. 
Så giv det et skud mere. 

Kærligst 
Ellinora Avianna

 

09-05-2022

Det har været 3 helt fantastiske dage, hvor ikke bare solen har skinnet, men hvor jeg har modtaget og er blevet oplyst af mine omgivelser. Og det vigtigste er her, at jeg fanget og registreret det. Hvilket har bevirket at jeg er vågnet op i dag til mit livs AHA-oplevelse, som bliver livsændrende for mig. 

Det hele startede i fredags med en samtale med en jobmentor. Jeg havde muligheden for en gratis snak om hvordan jeg ligesom greb min situation an. Hvordan kan jeg lærer at agerer, som den type jeg er, i en vestjysk virksomhed? Hvordan undgår jeg at miste mig selv i denne proces? Hvordan skal jeg finde mit lykkerus igen?
Jeg tror, at jeg er kommet til det punkt, hvor jeg har spurgt mine omgivelser om nok råd og jeg har derfor i den grad haft brug for en outsider snak. For selvom det er i alles interesse at være mig behjælpelig, har man bare en gang i mellem brug for en snak med en der ikke har følelserne i klemme. Og det fik jeg, helt og aldeles på den gode måde i fredags.
En snak om at det er mit ego der taler, når jeg ikke tror jeg kan passe ind i Vestjylland. At det er mit ego der ikke tror at mine kompetencer kan bruges.
At oplevelsen af lykkeruset i København – roen og letheden i at leve, sagtens kan findes i Vestjylland, men blot i en anden form, da jeg jo også har ændret mig. Jeg er blevet ældre og mere erfaren.
En reminder på at hvem jeg er ikke er det samme som hvad jeg er.
Og at kanthed ikke skal være en kamp, men et varemærke. Et varemærke jeg bærer med stolthed, da det er mig, det er hvad jeg er!

I går sendte en sød veninde mig et klip fra DR Aftenshow, hvor Cecilie Beck udtaler sig om kommentar der gøres om kvinders hår, påklædning, neglelak etc. i forhold til jobsituationer. Selvom Cecilie Beck taler om Helle Thorning Smith, så tillader jeg mig at nikke genkendende til lignede oplevelser. Og jeg kan som Cecilie Beck blive lige så irriteret over det. Kan kun stemme i med, at nu må det stoppe! Det kan da være bedøvende ligegyldigt om man tager en Hawaii-skjorte på til et bestyrelsesmøde i Vestas. Det kan da kun gøre mødet noget mere spændende. Eller om man har udslået hår eller glimmerneglelak. Vi taler her om en kvinde der har haft de vildeste topposter og nej jeg er ikke fan OVERHOVEDET af socialdemokraterne, men jeg er dælme fan af mennesket. Så kig på hvad hun er.

Det sidste budskab kom helt uventet i en film jeg så sent i går aftes.
”Hver dag får du en ny chance for at gøre lige hvad du vil - være lige den du ønsker. Det eneste der hindre dig er dig selv.”
BOM!

Morgenturen med Xander blev en anderledes af slagsen. Ikke så meget for ham, men for hans ejer. For ja jeg er kantet og det skal alle I være glade for. For var jeg ikke det, var I slet ikke i mine omgivelser. Havde jeg ikke været som jeg var, havde vi slet ikke kendt hinanden. 
Har du tænkt på det?
Jeg har i dag valgt at forlade bokseringen og vælger i stedet at vende spejlet den anden vej – mod dig. 
Vil du slås? Så slås mod dig selv. 
Vil du med ud og have en på opleveren? Så kom op på siden af mig, så vi kan følges. Ellers tager jeg gerne turen alene. 
For kom Maj du søde milde er slut. Fra i dag rummer den kun spiring, duft, sang og sol. Du bestemmer - helt selv.

Kærligst Ellinora Avianna

 

27-03-2022
There's not enough rope to tie me down
There's not enough tape to shut my mouth
The stones you throw can make me bleed
But I won't stop until I am free
My wild heart can't be broken